I er velkomne til at besøge Nordstjernen og opleve vores vuggestue og hverdag, inden I skriver jeres barn op til en plads hos os.
Vi holder rundvisning den første onsdag i hver måned kl. 10. Her kan I se vores rammer, høre mere om hverdagen og pædagogikken og stille de spørgsmål, I har.
I er velkomne til at tilmelde jer rundvisningen på forhånd, men det er ikke nødvendigt. Inden besøget anbefaler vi, at I orienterer jer her på hjemmesiden og læser om Nordstjernens pædagogik og grundværdier, så I får et indtryk af, hvem vi er, og hvad der kendetegner hverdagen hos os.
Hvis I vil tilmelde jer eller har spørgsmål inden besøget, kan I kontakte vores pædagogiske leder Michael Lauridsen på gc4e@kk.dk eller telefon 21 51 94 47.