Nordstjernen startede et samarbejde med Meyers Madhus i 2018 via projektet MADLIV. Vi har dog vores eget køkken, hvor vores dygtige køkkenpersonale hver dag laver maden helt fra bunden. Vi er en pescetarisk institution, hvor børnene får fisk cirka en gang om ugen. Menuen er varieret og planlagt efter årstiden, og vi følger de officielle kostråd i Københavns Kommune.
Vi har en stor opmærksomhed på økologi og bæredygtighed og benytter os fortrinsvis af danske og årstidens råvarer med en stor interesse i at mindske madspild, bruge eventuelle rester kreativt og etablere egen køkkenhave i fællesskab med børnene.
Dit barn får serveret sund, smagfuld og udfordrende mad, da vi i Nordstjernen arbejder med madmod, som både gælder for børn og medarbejdere.
Pædagogikken i måltiderne
Vi værner om det gode måltid, hvor alle medarbejdere spiser et pædagogisk måltid sammen med børnene i en hyggelig og deltagende atmosfære. Derudover har vi fokus på selvhjulpenhed, hvor børnene aktivt deltager i de praktiske gøremål omkring måltidet, såsom at dække bord, tørre borde af mv.